Deprecated: implode() [function.implode]: Passing glue string after array is deprecated. Swap the parameters in /var/www/kjertmann.dk/public_html/smartsiteinclude/defaulthoved.php on line 846
Kjeld Kjertmanns hjemmeside
Send til en ven Udskrift
Forside
Artikler
Curriculum Vitae
Publikationsliste
Links
Kontakt

Forældrefaglighed er den mest oversete resurse i Vesten


Det er absurd at tænke på det enorme spild af kompetencer og faglighed, der finder sted, hver gang forældre overlader deres barns indføring i skriftsproget til professionelle uden for hjemmet.


Kjeld Kjertmann

Ph.d, Tidligere lektor i dansk sprog og læsning

Danmarks Pædagogiske Universitet


Forældrefagligheden på skriftsprogsområdet er den største og mest oversete kulturelle resurse i de vestlige samfund, og barnets øvrige familie og omsorgspersoner, bedsteforældre, ældre søskende, dagplejemødre og pædagoger besidder normalt også en indsigt på skriftsprogsområdet, som barnet ville kunne drage nytte af.

I det moderne skriftsamfund læser og skriver de fleste af os rutinemæssigt hver dag i alle mulige formelle og uformelle sammenhænge, så hvorfor i alverden overlader vi barnets første møde med skriftsproget til professionelle skriftkloge som i det gamle Rom? Det gør vi, fordi vi har fået at vide, at det at lære at læse og skrive er så vanskeligt og kompliceret, at det kræver sprogvidenskabelig indsigt i sproglyde og bogstaver. Og med tiden har denne gren af sprogvidenskaben så udviklet sin helt egen disciplin, læsevidenskaben, og dermed sikret afstanden til almindelige mennesker. Nu gør vi bedst i at overlade børnenes læse- og skriveindlæring til dem, der har forstand på de dele: læseforskere, skriftsprogsdidaktikere, læsekonsulenter, læsepædagoger, testlærere, speciallærere, skolelærere, skolepsykologer, kort sagt hele Læseundervisning A/S, med alt hvad dét indebærer af eksperter og sagkyndige på alle niveauer, efteruddannelse og projekter, undervisningsmidler og testmaterialer. En industri med en enorm omsætning og en indbygget inerti og modstand mod grundlæggende forandringer i samfundets holdning til skriftsprogsopdragelsen af de opvoksende generationer.

Men i et moderne vestligt skriftsamfund er og bliver læsestart i skolen en anakronisme og et levn fra en svunden tid, hvor kun få almindelige mennesker kunne læse og skrive. I mange ulande, derimod, finder vi stadig mundtlige almuekulturer, hvor skriftsproget endnu ikke er en integreret del af den daglige tilværelse, og hvor udviklingen alene må komme fra skolens undervisning og derfra brede sig til det øvrige samfund. De er skriftsproglige ulande. Men det er vi jo ikke i vores kulturkreds og har ikke været det i over tohundrede år! Så hvorfor opføre sig som om skriftsproget er et fremmedsprog, der kræver formel, akademisk undervisning for at blive lært?

Når engelsk, fransk og tysk er fag i den danske skole, er det fordi børn normalt ikke møder disse sprog i hverdagen. Men skriftsproget møder vi over alt, og der er uendelig mange muligheder for at inddrage børnene på en helt naturlig måde i skriftsproget hver eneste dag. Alligevel følger de fleste voksne traditionen med helt at overlade læse- og skrivestarten til professionelle undervisere i institutioner. Mange mener ganske enkelt, at det nu engang er skolens opgave, andre er bange for at skade barnets udvikling, og nogle igen frygter, at barnet vil få problemer i 1. klasse, hvis det kan læse ved skolestarten. Fælles for begrundelserne er en vanemæssig og ukritisk accept af skolens ansvar for ?den egentlige læseindlæring?, og de bliver bestemt ikke modsagt af Læseundervisning A/S. Ethvert nok så veldokumenteret udsagn om fordele ved at inddrage små børn i en alderstilpasset, uformel brug af skriftsprog bliver afvist som en unaturlig og uhensigtsmæssig vej til læsning. Men for børn er det naturligt at gøre det samme som deres nærmeste omgivelser, og i 1 ? 4 års alderen er de sprogmiljømæssige og neurofysiologiske betingelser for sprogtilegnelse så gunstige, at barnet uden problemer tilegner sig to eller flere sprog på samme tid.

Både hjerneforskning og etnografiske sprog- og læsestudier har til overflod dokumenteret, at dette også gælder skriftsprog, hvis formidlingen vel at mærke foregår som en meningsfuld, integreret del af førskolebarnets virkelige liv og ikke som en genstand, der trænes i isolerede, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med lingvistisk udtænkte delmål. Den nødvendige visuelle tydeliggørelse af skriften for det lille barn kan bestå i udpegning af spændende ord i nærmiljø og bøger, eller i skrivning med tus på kort af ord, der er relevante eller fascinerende for barnet. Skriftsproget skal ikke trænes for at læres, men bruges så det læres. Det havde forældrene til førskolelæserne i en undersøgelse, jeg foretog i 2002, forstået. Her var 15 % ud af de 700 adspurgte med sikkerhed begyndt at læse før skolen.

Skolens rolle i en fremtidig mere tidssvarende skriftsprogsopdragelse bliver ikke mindre end i dag, men en anden. Når man ikke skal bruge alle resurserne de første to skoleår på den grundlæggende læseindlæring, kan man fra starten arbejde med forskellige genrer og teksttyper, faglig læsning og seriøs brug af computer og internet. Og forskellene i skriftsproglige forudsætninger vil formentlig blot svare til den i forvejen eksisterende spredning i sproglig alder i 1. klasse.




Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Kommentarer modtages gerne: Kjeld Kjertmann
Webmaster: Kjeld Kjertmann
Publiceret: 17-11-2012
Denne sides adresse: www.kjertmann.dk/kjeld/artikler/Foraeldrefaglighed.php
SmartSite Publisher