Kjeld Kjertmanns hjemmeside
Send til en ven Udskrift
Forside
Artikler
Curriculum Vitae
Publikationsliste
Links
Kontakt

En brug-og-lær tilgang til skriftsprog i barndommen I


Seks essays af Kjeld Kjertmann, ph.d


Læse og skrive i familien


I det moderne samfund er vi omgivet af skriftsprog overalt, hvor vi færdes, og hvis man ikke kan læse og skrive tilfredsstillende, er man socialt marginaliseret. Derfor burde vi genoverveje forældrenes rolle i børnenes læse- og skriveindlæring og gore den mere aktiv ved at integrere læsning og skrivning i hjemmets daglige aktiviteter, som en uformel social praksis uden skoleagtige metoder og færdighedstræning, den såkaldte indkulturering. Men er det muligt?


Når et barn bliver født, er der ingen der forventer, at forældrene tager et kursus i sprogundervisning for at kunne klare opgaven med at lære barnet at tale. For normale, kærlige forældre er det helt naturligt at kommunikere med den lille og bruge sproget i overensstemmelse med dets natur, dvs. som et redskab til at opnå personlig og social kontakt, give udtryk for følelser og behov og udveksle praktiske informationer. På den måde vil barnet under normale omstændigheder have lært at forstå og selv tale sproget i toårs alderen, uanset forældrenes uddannelsesmæssige og sociale baggrund.


Men når det gælder skriftsproget, er der en lang, historisk tradition for nødvendigheden af skoleundervisning, som stammer tilbage fra en tid med mundtlig kultur, hvor det meste arbejde kunne klares uden læse- og skrivefærdigheder. Selv om alle de voksne i familien i dag kan læse og skrive, bliver skoleundervisning stadig anset for at være den bedste og eneste måde børn kan lære skriftsprog på. Så forældrenes medvirken i deres eget barns læse- og skrivelæring er langt mere passiv og uforpligtende, end den behøvede at være. Denne uheldige situation skyldes opfattelsen af læsning og skrivning som en sag for uddannede lærere; en opfattelse, der bygger på den sejlivede pædagogiske fordom, at læsning og skrivning kun kan læres, ved at barnet først introduceres til de abstrakte elementer bogstaver og lyde. Og denne tilgang, kaldet lydmetoden, forudsætter en ekspertviden om sprogets fonetiske system (lydsystem), som de fleste forældre ikke har.


I modsætning til denne skolemæssige tilgang har internationale studier i tidlig læsning og skrivning (emergent literacy studies) gennem mere end tredive år dokumenteret, at børn kan lære at læse og skrive, før de kommer i skole, hvis de bliver inddraget i familiens læse- og skriveaktiviteter. Børnene er blevet opmuntret til at bruge skrevne ord meningsfuldt i lege og til praktiske gøremål, og på den made har de gradvis lært at bruge bogstaver og lyde i ægte læsning og skrivning. En sådan indgang til skriftsproget svarer helt til, hvordan de lærte talesproget, og adskiller sig grundlæggende fra læseundervisning efter lydmetoden. Børn, som er begyndt at læse før skolestarten efter denne fremgangsmåde, bruger skriftsproget som et sprog, dvs. til at udtrykke og afkode meningsfulde visuelle budskaber, og ikke som et puslespil, hvor de skal sætte abstrakte enkeltdele sammen i et forsøg på at skabe mening.


Mere information og inspiration:


Bundsgaard, Jeppe og Kjeld Kjertmann. 2012. Fra lydparadigme til indkultureringsparadigme. I: Læsepædagogen nr. 2/2012, side 23 -29.

I artiklen præsenteres og diskuteres de videnskabsteoretiske og pædagogiske grundantagelser bag henholdsvis det traditionelle lydparadigme og det nyere indkultureringsparadigme. Artiklen argumenterer for, at tiden er moden til et paradigmeskifte i læsepædagogikken.


Cairney, T.H., 2006/2003. Literacy within Family Life. In: Hall, N., Larson, J. and Marsh, J. (eds.). Handbook of Early Childhood Literacy. Sage Publications.

En omfattende gennemgang af studier, som i familier har undersøgt sociale og kulturelle praksisser der involverer brugen af skriftsprog. Flere af forskerne mener, at den hjemlige baggrund er den vigtigste enkeltfaktor af betydning for barnets senere uddannelsesforløb.


Fast, Carina. 2009. Literacy i familie, børnehave og skole. Klim.

Et antropologisk studie af syv børns skriftsprogserfaringer i vidt forskellige opvækstmiljøer og af skolens manglende interesse for deres medbragte læse- og skrivefærdigheder.


Kjertmann, Kjeld. 2002. Læsetilegnelse ? ikke kun en sag for skolen. Alinea.

I denne bog er samlet essensen af mine forskningsresultater og af mine skriftsprogspædagogiske anbefalinger. Kan læses som en generel indføring i ?tidlig? læsning og skrivning.


Kjertmann, Kjeld. 2004. Indkulturering ? et nyt fagdidaktisk felt. I: Schnack, Karsten (red.) Didaktik på kryds og tværs. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

En teoretisk og praktisk introduktion til begrebet indkulturering, der defineres som barnets brug og læring af kulturteknikker (læse, skrive og regne) i uformel social praksis sammen med voksne eller ældre børn. Indkulturering er den didaktiske modsætning til undervisning forstået som planlagte, voksenstyrede indlæringsforløb. Indkulturerings natur er glæde, generøsitet og opdagelyst, ikke krav, tvang og træning. Ingen kontrolspørgsmål og overhøring som i skolen!


Kjertmann, Kjeld. 2006. Læsetilegnelse ? også en sag for børn og forældre.

http://www.kjertmann.dk/kjeld/artikler/LegeskolenLaesetilegnelseforedragsversion.php

Introduktionsartikel til emnet skriftsproglig indkulturering. Den primære målgruppe er forældre, men den kan også læses af lærere og pædagoger.


Kjertmann, Kjeld. 2007. Opgør med ekspertvældet kan få børn til at læse.

http://www.kjertmann.dk/kjeld/artikler/Opgoermedekspertvaeldekanfaaboerntilatlaese.php

Kronik i Information den 26. september 2007. Her opfordrer jeg familier og pædagoger til mere aktivt at tage skriftsproget med ind i samværet med børnene. Men det kræver et opgør med ekspertvældet, og at forældre og pædagoger får tillid til, at der findes andre måder end skoleundervisning til at hjælpe børnene ind i skriftsproget.


Kjertmann, Kjeld. 2010. Lær at læse efter naturmetoden.

http://politiken.dk/debat/kronikker/article931057.ece

Kronik i POLITIKEN den 25. marts 2010. Her efterlyser jeg et nyt syn på samfundets skriftsprogsopdragelse, som er bedre i overensstemmelse med realiteterne og mulighederne i et moderne, højtudviklet samfund, hvor alle voksne omkring barnet kan læse og skrive.


Smith, Frank. 1988. Joining the Literacy Club. Heinemann.

En engageret opfordring til alle fra denne internationalt kendte læseforsker om at invitere det lille barn indenfor i skriftens verden.


Söderbergh, Ragnhild. 2011. Læse, skrive, tale. Barnet erobrer sproget. Alinea.

Børnesprogsforskeren, professor emeritus Ragnhild Söderbergh, giver her et fascinerende indblik i den gren af international sprogforskning, som hun selv er førende inden for med sine studier af små børns tidlige læse- og skriveudvikling. Hendes teorier og resultater har inspireret til det banebrydende praktisk-pædagogiske arbejde med skriftsprog i Öjaby förskola, som er et forbillede for mange i Skandinavien. Et centralt værk.



































En brug-og-lær tilgang til skriftsprog i barndommen II


Seks essays af Kjeld Kjertmann, ph.d


At skrive sig til læsning


At skrive sig til læsning bygger på resultaterne af studier i den første læse- og skrivetilegnelse, som viser, at skrivning ikke blot forbedrer læsefærdigheden ved at opbygge afkodningsfærdigheder, men også, at skrivning og læsning gensidigt understøtter og udvikler hinanden. Indtil for nylig har dette ikke været anerkendt inden for den almene læseundervisning, hvor læsning normalt er den dominerende aktivitet og skrivning kun et vedhæng til læsning.


I at-skrive-sig-til-læsning tilgangen bliver skrivning derimod betragtet som en væsentlig medvirkende faktor i læseindlæringen. Ikke kun på grund af barnets mere aktive og personlige engagement i skrivningen af egne tekster, men også fordi barnet, ved ord for ord langsomt at skabe sin egen tekst, får mulighed for at arbejde med forholdet mellem bogstaver og lyde i ord, hvis betydning og udtale, det er fortroligt med. Disse første afprøvende skriveforsøg bliver på dansk kaldt opdagende skrivning (invented spelling) og er en frugtbar strategi på vejen mod konventionel, ?rigtig? skrivning og stavning, fordi de tillader barnet at eksperimentere og skrive tekster uden nødvendigvis at måtte kende til den korrekte stavning af alle ordene. Muligheden for at skrive og udtrykke en mening, som andre kan læse, gør ikke kun skrivning til en fornøjelig aktivitet, den bliver også en lettere måde at bryde den alfabetiske kode på, lettere end at skulle læse ord med ukendt betydning og udtale i en bog. På den anden side viser en ren skrive-sig-til-læsning praksis også, at skrivningen og læsningen ikke udvikler sig tilfredsstillende, hvis barnets ikke får visuelle erfaringer med skriftbilleder af ord og kendskab til bogstaver i fælles, vokseninitierede læse- og skriveaktiviteter (se også essay V om fleksible strategier).


Men hvad nu, hvis du er bekymret for, om barnet har svært ved at kopiere din skrift? Her er hovedreglen den, at jo yngre barnet er, jo større og tydeligere skal du skrive. Brug en sort tuschpen, og skriv bogstaverne 2-3 cm høje. Ordkort på 5 x 15 cm har vist sig at være et praktisk format til ordkortspil og til at have i baglommen, klar til brug. Små børn elsker at se den voksne skrive og sige det nye ord, så lad dit barn kigge med. Til en begyndelse vælg ord, som barnet er fortroligt med, og som vil skabe en positiv emotionel reaktion, såsom barnets navn, familiebetegnelser som far, mor, mormor osv., navne på familiemedlemmer og kæledyr, ord for barnets legetøj osv. Senere, alt efter alder og interesser, vil flere og flere ord fra barnets nærmiljø og daglige aktiviteter efterhånden blive inddraget og indgå som kendte skriftbilleder for barnet.


I dag bliver håndskrivning hurtigt afløst af digital skrivning på computer, mobiltelefon, iPad og andre elektroniske gadgets. Så hvorfor ikke vise barnet, hvordan man skriver på et tastatur og en skærm? Mange af de nye elektroniske produkter tilbyder audiovisuelle hjælpefaciliteter, som ikke blot understøtter og stimulerer den generelle skriveudvikling, men også gør det muligt at tale sig til skrivning og skrive sig til læsning. Og så inspirerer disse hjælpemidler til selvvalgt og selvstændig læsning.


Mere information og inspiration:


Kjertmann, Kjeld. 2012. Skriften i barnehånd og børnehøjde. I: Friis, K. og Madsbjerg, S. (red.). Skrivelyst i børnehaven. Dansk Psykologisk Forlag.

Med en meningsfuld og alderstilpasset brug af voksenskrift og børneskrift som praksissprog, oplevelsessprog og udtryksmiddel kan vi give børnene en fornuftig og blid læse- og skrivestart, der bygger på de muligheder, som skriftsproget gennem årtusinder har givet menneskene, og som ikke undervurderer deres nysgerrighed og lærelyst.


Korsgaard, Klara, Vitger, Monique og Hannibal, Sara. 2010. Opdagende skrivning ? en vej ind i læsningen. Dansklærerforenibgens Forlag.

Et udviklingsarbejde i tre børnehaveklasser hvor børnene ud fra en fællesoplevelse, tegner og skriver egne billedtekster. Den voksne skriver barnets tekst konventionelt nedenunder. Den indlærte strategi bygger på lydmetoden, idet børnene først lærer bogstavernes lyde og så opfordres til at lytte sig frem til, hvilke bogstaver de skal skrive.


Labbo, Linda D. and David Reinking. 2003/2006. Computers in Early Literacy Education. In: Handbook of Early Childhood Literacy. Sage Publications.

Om hvordan digital skrivning og digitale multimedia hjælpefaciliteter kan støtte og fremme læse- og skriveudviklingen.


Labuz, Nadia Schiørring, Jeppe Bundsgaard, Kjeld Kjertmann og Anders Skriver Jensen. Maj 2012. Rapport fra projektet ?At skrive sig til læsning?. Institut for Uddannelse og

Pædagogik. Aarhus Universitet.

http://pure.au.dk/portal/da/publications/rapport-fra-projektet-at-skrive-sig-til-laesning%287866f521-d90b-459b-9023-384c2640a5d0%29.html

Et videnkupon-projekt, som havde til formål at bidrage til viden om og kvalificere udviklingen af en app til iPad, som skal støtte børn i deres skrive- og læseudvikling.


Söderbergh, Ragnhild. 2000. Writing/Reading Joy. An interview conducted by Patricia Ann DiCerbo.

http://www.kjertmann.dk/kjeld/artikler/Soederberghinterview.php

I dette interview fortæller den svenske børnesprogsforsker om, hvordan brugen af ordkort sammen med det lille barn kan støtte og udvikle både det skrevne og talte sprog.


Söderbergh, Ragnhild. 2012. Hvordan kan arbejdet med nære og kære ord fremme skrivelysten i børnehaven? I: Friis, K. og Madsbjerg, S. (red.). Skrivelyst i børnehaven. Dansk Psykologisk Forlag.

En indsigtsfuld og indlevet beskrivelse af barnets skriveudvikling sammen med voksne og kammerater fra de første streger, punkter og cirkler til enkeltord, små sætninger og længere tekster.


Thorsjö, Assar. 2006. Tidlig skrive- og læseglæde. I: Boelt, V. og Jørgensen, M. (red.). Læsning ? teori og praksis. KvaN.

En engageret praksisbeskrivelse af pædagogikken i Öjaby förskola, som giver et levende indtryk af skrivningens betydning for børnenes sprogudvikling og af den respekt og interesse for det enkelte barn, som kendetegner institutionens medarbejdere.


Trageton, Arne. 2004. At skrive sig til læsning. Gyldendal.

I et forskningsprojekt i 14 klasser og fire lande blev læseundervisning og håndskrivning afløst af computeren som skriveredskab, så læse- og skriveundervisning blev til skrive- og læseundervisning.



En brug-og-lær tilgang til skriftsprog i barndommen III


Seks essays af Kjeld Kjertmann, ph.d


Mellemrum mellem ordene - sikken en god ide!


Forestil dig, hvordan det ville være at læse, hvis der ikke var mellemrum mellem ordene. Sludder, vil du nok sige, for der er altid mellemrum mellem ordene. Men nej. Der er ikke mellemrum mellem ordene, når vi taler. Hvis du tror det, er det fordi det moderne skriftsprog er blevet din mentale sprogmodel. I virkeligheden bliver talestrømmen kun afbrudt, når vi tøver eller trækker vejret! Det var derfor de gamle grækere og romere skrev et bogstav for hver lyd i én sammenhængende række fra venstre mod højre (scriptura continua):


GODTVIIKKEERNØDTTILATLÆSESÅDANENSKRIFTIDAG


Når den romerske læser havde sådan en række fonetiske symboler foran sig, måtte han (sic!) manipulere dem i sit indre for at danne korrekt udtalte og accentuerede lydpakker svarende til stavelser og ord, sige dem højt fra venstre mod højre, og så ved at lytte til sin egen stemme prøve at forstå teksten. Forekommer dette vanskelige og langsommelige arbejde (praelectio/førlæsning) dig bekendt? Så er det nok, fordi du har hørt det i skolen, når børn i dag lærer at læse efter lydmetoden, otte hundrede år efter, at mellemrum mellem ordene var blevet gennemført i Europa for at gore det lettere for folk at læse!


Adskilte ord gjorde det lettere for læseren at opnå en mere direkte ?fra øje til tanke? adgang til tekstens betydningsindhold i det, vi i dag kalder stillelæsning. Dette var intet mindre end en revolution i læsningens historie. Ordadskillelsen gjorde det nu muligt hurtigt at opfatte tekstens betydningsenheder, ord og ordgrupper, visuelt, og betød, at skriftsystemet havde fået tilføjet en ny kode til lydkoden, nemlig en betydningskode:


Det europæiske skriftsystems koder efter år 1200

Betydningskode

Ord-betydning

Udtalekode

Bogstav- lyd


Ikke blot understøtter adskillelsen mellem ord læserens forståelse af teksten, den gør det også muligt for barnet at møde skriftsproget på en mere meningsfuld måde end først at skulle lære bogstaver og lyde. For hvis de voksne hjemme og i institutionen viser førskolebarnet, hvordan man kan skrive og læse ord, som optager barnet eller på anden måde trænger sig på, så vil dette gradvis stimulere det nysgerrige barn til at bemærke og tale med de voksne om bogstaver, som det har bemærket visuelt i forskellige ord. Vejen går nu fra ord og betydning til bogstaver og lyde - ikke omvendt!


Selv om vi i dag lever i et fuldt udviklet, moderne it-netværkssamfund, bliver det skriftsprog, som vi ellers dagligt møder overalt, fortsat betragtet og behandlet som et fremmedsprog i skolen med en hær af faguddannede læsespecialister til at undervise i det. Hvis dette virkelig var den eneste og bedste måde at lære læsning og skrivning på, hvorfor har 20% af de vestlige befolkninger så ikke de nødvendige læse- og skrivefærdigheder? Eftersom højst 5% er ægte dyslektikere (?ordblinde?), er der i sandhed en udfordring at tage fat på her. Måske den højt besungne lydmetode ikke længere er det eneste svar på problemet.


Mere information og inspiration:


Goodman, Ken. 2005. What?s Whole in Whole Language. 20th Anniversary Edition. RDR Books.

Denne let læste, lille bog er en opdateret udgave af Ken Goodmans berømte manifest fra 1986. Han og Frank Smith var de første læseforskere, der opponerede mod lydmetoden. Anbefales varmt.


Kjertmann, Kjeld. 2011. Skriftens historie i et læsepædagogisk perspektiv ? fra enkodeskrift til tokodeskrift. I: Læsepædagogen nr. 1/2011, side 17 ? 25.

I artiklen påviser jeg, at lydmetoden ikke udnytter den ordinddelte skrifts muligheder optimalt ved at fastholde den årtusindgamle auditiv-fonetiske læsemåde (bogstav-lyd teknik), som var nødvendig for at læse den sammenhængende skrift, men som i dag kan afløses af en visuel-semantisk læsning og en meningsfuld fra-ord-til-bogstav tilgang for begynderen.


Saenger, Paul. 1997. Space Between Words. The Origins of Silent Reading. Stanford University Press.

Et imponerende studie i den europæiske skrifts historie og i udviklingen af læsning og skrivning siden det antikke Grækenland og Rom med vægt på overgangen fra sammenhængende til orddelt skrift.


Smith, Frank. 2004. Understanding Reading. Sixth Edition. Lawrence Erlbaum.

Professor Frank Smith er internationalt kendt for sin vedholdende og velfunderede kritik af lydmetoden og den politiske favorisering i USA af læseforskere bag lydmetoden.


















En brug-og-lær tilgang til skriftsprog i barndommen IV


Seks essays af Kjeld Kjertmann, ph.d


Principperne i en meningsfuld brug af skriftsprog i barndommen


Mange børn oplever skriftsproget som noget, der kun har at gøre med bøger og litteratur. For at vække en bredere interesse hos dem, skulle de også inddrages i dagligdagens brug af skriftsproget til alle hånde praktiske formål, spændende oplevelser og personlige udtryk.


Men er det overhovedet naturligt for det lille barn at beskæftige sig med læsning og skrivning? Svaret er enkelt. Hvad der er naturligt og vigtigt for familiens medlemmer at beskæftige sig med, vil også blive opfattet som naturligt og vigtigt af barnet. Og hvad der omvendt ikke interesserer de voksne, vil heller ikke interessere barnet. Den unge Mozart spillede klaver, fordi alle i familien spillede et instrument. Så du kan kun forvente, at dit barn oplever læsning og skrivning som en naturlig ting at beskæftige sig med, hvis han/hun ser læse- og skriveaktiviteter omkring sig hver dag; og, nok så vigtigt, hvis du selv føler det lige så naturligt at støtte dit barns tidlige læsning og skrivning, som at hjælpe det med den første tur på cyklen!


For at undgå kedsommelig færdighedstræning og skoleagtig undervisning, kan vi lære af den måde menneskene gennem tiderne har brugt skriftsproget på; nemlig til formål, som skriften er mere egnet til end talen. Disse principper hjælper os til at bruge skriftsproget meningsfuldt som et sprog, og ikke blot som en teknik, der skal læres, ved at de giver os nogle begrundelser og retningslinjer for brug-og-lær tilgangen til skriftsprog i barndommen, som baserer sig på erfaringer fra det virkelige liv:


1. Skriften synliggør sproget. Den gør det muligt for os at danne visuelle forestillingsbilleder af sproglige størrelser og tale om sproget som en genstand, dvs. vi får sproglig opmærksomhed. Det gælder også det lille barn og er af stor betydning for dets fremtidige skriftsprogsindlæring.


2. Skriftsproget fastholder og husker for os. Dette kan vi udnytte til en lang række praktiske gøremål, hvor vi kan invitere barnet til at kigge med og selv deltage aktivt i skrivningen og læsningen af: indkøbssedler, huskesedler på køleskabet, opskrifter til fælles bagning eller madlavning, beskeder til dem, der ikke er hjemme, invitationer til fester, breve og postkort til familie og venner, osv. Fortællinger bliver fastholdt i bøger, klar til at blive delt med barnet ved sengetid, og vi opmuntrer og støtter barnets egen fortælleskrivning på papir eller tastatur og skærm.


3. Skriftlige aftaler forpligter mere end mundtlige; ikke mindst børn synes de gør. Så vi skriver den nye plan (stort og tydeligt med sort tusch) for fordeling af huspligterne og hænger den op et sted, hvor alle kan se den. Inden længe vil de små genkende ugedagene og navnene i familien ved at kigge grundigt på plakaten hver dag, for de vil ikke snydes og holder skarpt øje med, om alle overholder aftalen!


4. Skriften kan strukturere vores hverdag. Hjælp barnet med at huske, hvor det forskellige legetøj skal være ved at skrive sedler og kort: biler , dukker , bøger , dyr osv. som anbringes det pågældende sted. Og tal naturligvis med barnet om det. Med sådanne rutiner vænnes barnet til at opfatte skriftsproget som et nyttigt redskab, og ikke som en hemmelig kode forbeholdt voksne.


5. Lege med skriftsprog. For børn er legemotivet universelt på tværs af alle voksenfornuftige grunde til at bruge skriftsprog. Så enhver form for spil med ordkort, brug af ordkort i rollespil og i udendørslege til markering af, hvem der er politi og røvere osv. skal udnyttes, såvel hjemme som i institutionen.


Disse principper hentet fra det virkelige liv kan tjene som inspiration til en meningsfuld brug af skriftsproget sammen med små børn.


Mere information og inspiration:


Kjertmann, Kjeld. 2012. Skriften i barnehånd og børnehøjde. I: Friis, K. og Madsbjerg, S. (red.). Skrivelyst i børnehaven. Dansk Psykologisk Forlag.

I artiklen har jeg lavet et skema, der i store træk angiver, hvordan menneskene gennem årtusinder har brugt skriften, nemlig til formål, hvor talen kommer til kort. Hvis vi holder os til de samme principper i arbejdet med små børn, vil brugen af skriftsprog aldrig blive meningsløs træning.


Olson, David R. 1994/1998. The world on paper. The conceptual and cognitive implications of writing and reading. Cambridge University Press.

En fascinerende beretning om menneskets brug af skriftsprog fra de første symboler indgraveret i lertavler for 6000 år siden i Mellemøsten til computeren i dag. Vi hører om skriftens indvirkning på vores tænkemåde op gennem historien og ser, at skriften altid er blevet brugt meningsfuldt til nyttige formål. Det kan vi lære af i vores omgang med skriftsprog og små børn.


Street, Brian. 2005. What?s ?new? in New Literacy Studies? Critical approaches to literacy in theory and practice. In: Current Issues in Comparative Education, 5(2) May. 2003.

http://www.kjertmann.dk/kjeld/artikler/CurrentIssuesinComparativeEducation.php

Den britiske literacy-forsker Brian Street har studeret skriftsprog i mange forskellige lande og kulturer. Han skelner mellem en ?uafhængig? form for skriftsprogspædagogik, hvor læsning og skrivning bliver indlært som en universel teknik, helt uafhængig af de lokale sproglige, sociale og kulturelle forhold, og så en ?ideologisk? model, hvor skriftsprogsindlæringen indretter sig efter skriftsprogsbrugen og de øvrige sociale, kulturelle og sproglige forhold i det pågældende samfund. Disse to modeller svarer i mange henseender til henholdsvis lydmetoden og indkulturering. En slående lighed er den ideologiske models forankring i det lokale samfunds skriftsprogspraksis og familiekultur, hvilket er præcis, hvad også indkulturering i skriftsproget sigter imod. Kun med denne tilgang kan skriftsprogsbrugen i barndommen blive meningsfuld, så mine anbefalinger bygger på den ?ideologiske? model, som også Brian Street går varmt ind for. På dansk kunne vi kalde den en socioforankret tilgang til skriftsproget.


Öjaby förskola. 2004. Skriv- och Läsglädje! I förskolan. Om små barns naturliga vilja at bli medlemmer i skriv- och läsklubben. Växjö: Öjaby förskola.

(se: http://www.vaxjo.se/default.aspx?id=39993)

I denne bog beskriver personalet og lederen, Assar Thorsjö, mange eksempler på skriftsprog brugt meningsfuldt for det enkelte barn og meningsfuldt i de fælles lege og mange praktiske anvendelser i det daglige.





En brug-og-lær tilgang til skriftsprog i barndommen V


Seks essays af Kjeld Kjertmann, ph.d


Om at give det lille barn fleksible skrive- og læsestrategier

I de vestlige lande har op mod 20 % af befolkningerne problemer med deres læsning og skrivning. I en amerikansk undersøgelse hedder det således: ?American students today are not meeting even basic literacy standards and their teachers are often at a loss for how to help them? (Graham and Herbert 2010, side 2). Så der er tydeligvis store problemer med den nuværende form for skriftsprogsopdragelse i de vestlige lande og dermed med den vidt udbredte lydmetode. En del af løsningen på dette problem kunne være at invitere og opmuntre det lille barn til at tage del i familiens læse- og skriveaktiviteter. Men hvordan kan vi hjælpe barnet?




Faktorer der fremmer barnets læse- og skriveudvikling

Graden af adgang

...

(0 - 5)


Adgang til ?


A

.. at se skriftsprogspraksis i omgivelserne


B

.. selv at blive involveret i skriftsprogspraksis


C

.. at høre skriftsprog (oplæsning)


D

.. at se skriftsprog (udpegning, medlæsning)


E

.. trykte tekster (ikke kun fiktion)


F

.. vokseninitierede skrive- og læseaktiviteter


G

.. voksenstøtte til barnets skrivning og læsning


H

.. til skriftbilleder af ord (fx ordkort)


I

.. kendskab om bogstavers navne og lyde


J

.. traditionelle skriveredskaber


K

.. elektroniske skriveredskaber


L

.. elektroniske hjælpefaciliteter


Kjeld Kjertmann 2011

0 - 60


Et normalt barns skrive- og læseudvikling afhænger af en række påvirkningsfaktorer, hvoraf de centrale ses afbildet i skemaet. Et barns skriftsprogsudvikling afhænger helt af omfanget og arten af den stimulering, det modtager fra sine omgivelser.


Alle påvirkningsfaktorerne A-L er vigtige, og jo flere af dem der tages i brug, jo bedre. En begrænset brug af faktorer fører derimod til begrænsede strategier. Hvis for eksempel barn I hører en masse om bogstaver og lyde (I,5), men ikke får rettet opmærksomheden mod skriftbilleder af ord (H,0), vil dette barn læse- og skrivestrategier adskille sig fra strategierne hos barn II, som både får erfaringer med skriftbilleder af ord (H,5) og bogstav-lyd forbindelser (I,5). Barn I lytter til udtalen af målordet for at høre sig frem til, hvad det næste bogstav er, fordi denne udsige-og-lytte (lydere) strategi er den eneste, det har til rådighed. Barn II, derimod, har desuden et mentalt, vísuelt ordforråd at trække på, når et målord har fællestræk i udtale og stavning med et af de kendte visuelle skriftbilleder. Denne strategi, at visuelt genkende skrevne ord eller dele af ord, vil gore vejen frem mod konventionel læsning og skrivning lettere for barn II end for barn I, som må holde sig til udsige-lytte strategien både i stavning og læsning.


Der er et stadium i læse- og skriveudviklingen, som de fleste børn kommer igennem, uanset omgivelser og stimulering. Og det skyldes de forskellige segmenteringer (leddelinger) af talesproget og skriftsproget. Leddene i de to systemer korresponderer ikke én til én med hinanden, idet talestrømmen er segmenteret i grupper af stavelser, der går på tværs af ordgrænserne (talestrømmenersegmen/tereti/trykgrupperpå/tværsaf/ordgrænserne), hvorimod skriftlige tekster er segmenteret i adskilte ord (se essay III). Dette får let det lille barn til at sammenskrive de ord, det hører som én akustisk enhed: en pigigen uriogk (?En pige gik en tur i skoven?). De fleste børn skriver på et tidspunkt på denne måde, både i håndskrivning og på tastatur. Men før eller siden vil erfaringer med trykte tekster, skriftbilleder af ord og fælles voksen-barn skrivning få barnet til at forstå, at der er mellemrum mellem ordene i skrift.


I sin første håndskrivning vil det lille barn normalt i begyndelsen skrive bogstaverne som ulæselige prikker, cirkler eller streger. Accepter dette af de samme grunde, som vi accepterer barnets første taleforsøg uden straks at rette. Børn, hvis første skrivning derimod foregår på tastatur og skærm, vil naturligvis ikke have lige netop det problem.


Konklusion: Jo flere af de stimulerende faktorer A-L dit barn bliver støttet med under sine første læse- og skriveforsøg, jo flere fleksible strategier vil det lære at bruge.


Mere information og inspiration:


Fast, Carina. 2009. Literacy ? I familie, børnehave og skole. Klim.

Studiet af syv børn i helt forskellige opvækstmiljøer giver et levende indblik i de utallige naturlige måder børn kan møde skriftsproget på, som alle har rod i livet omkring dem og intet har til fælles med skolens læse- og skriveundervisning (især side 57-123). De forskellige tilgange medvirker til variation i strategierne. Populærkulturen giver således mange visuelle og auditive indgange til skriftsproget for børn, som kan være en stor hjælp, men bliver ignoreret eller direkte modarbejdet af skolen.


Graham and Herbert. 2010. Writing to Read. Vanderbilt University.

http://carnegie.org/fileadmin/Media/Publications/WritingToRead_01.pdf

En stor undersøgelse i amerikanske skoler af effekten i de ældste klasser af en øget vægt skriftlige discipliner i engelskundervisningen: kommentarer, referater, spørgsmål osv. Dette viser sig at have en positiv effekt på læsefærdighederne.


Makin, Laurie. 2003/2006. Creating Positive Literacy Learning Environments in Early Childhood. In: Hall, Nigel, Joanne Larson and Jackie Marsh (eds.). Handbook of Early Childhood Literacy. Sage Publications.

En lang række studier af læse- og skrivegunstige hjemmemiljøer, som alle bekræfter betydningen af barnets adgang til skriftsprogsmateriale og elektronisk teknologi på området. Men selv i boglige og litterære hjem kan der være et meget smalt udbud af læsematerialer til rådighed for barnet, hvor forskerne har fundet, at en større spredning i genrer og teksttyper, herunder fra populærkulturen, er nok så vigtig for ikke mindst de børn, der ikke motiveres af traditionelle undervisningsmaterialer.


Marsh, Jackie. 2003/2006. Early Childhood Literacy and Popular Culture. In: Hall, Nigel, Joanne Larson and Jackie Marsh (eds.). Handbook of Early Childhood Literacy. Sage Publications.

Kapitlet giver et overblik over de mange teksttyper, vi er omgivet af i hverdagen (side 114), hvor børn kan møde skriftsproget i en motiverende sammenhæng. Når først det går op for de voksne, hvor let adgang der er i det moderne samfund til at demonstrere brugen af skriftsprog for barnet, bliver det helt naturligt at inddrage dette vigtige kulturfelt i samværet med barnet frem for at overlade alt med læsning og skrivning til skolen og dens traditionelle metoder. For såvel barn som voksen bliver det en berigelse, ikke en byrde.

































En brug-og-lær tilgang til skriftsprog i barndommen VI


Seks essays af Kjeld Kjertmann, ph.d


En brug-og-lær tilgang til skriftsprog - virker den?


Nogle af de mest inspirerende og lærerige timer jeg tilbragte under mit ph.d.-feltarbejde, var i Sverige i den integrerede institution Öjaby förskola i Växjö. Den måde skriftsproget indgik naturligt på i alle aktiviteter, var forbløffende, og lige så overraskende var den rolige, afslappede og glade atmosfære, fjernt fra den lærer-elev stemning jeg havde forventet at møde. Siden 1988 har Öjaby förskola integreret skriftsproget i de daglige rutiner i overensstemmelse med principperne i brug-og-lær tilgangen [se essay 4], som de kalder ?skrive og læseglæde? efter professor Ragnhild Söderbergh, som inspirerede pædagogerne i Öjaby til denne praksis.


I ?brug-og-lær? pædagogikken er ethvert tilløb til lydmetode og færdighedstræning afløst af de voksnes generøse skrivning af ordkort, så snart et ord eller sætning har fanget børnenes interesse under en aktivitet eller en samtale. Børnene helt bogstaveligt suger sproget til sig med både syns- og høresansen. Den første gang jeg bemærkede dette, var da jeg ville præsentere mig for børnene ved frokosttid den første dag. Jeg holdt et kort op, så alle kunne se det, og begyndte at skrive og samtidig udtale mit navn. Børnenes reaktion var højst overraskende: de stirrede intenst på kortet, imens bogstaverne blev skrevet fra venstre mod højre, som om de rent fysisk sugede mit navn til sig. Det øjeblik blev et vendepunkt i min læseforskning. Det lignede ikke noget andet, jeg havde hørt om eller set før; og dog syntes det så naturligt.


I Sverige begynder børn som seksårige i børnehaveklassen og går videre i 1. klasse. I 2005 viste en gennemgang i Öjaby förskola af seks års evalueringer af de børn som forlod institutionen, at ud af i alt 187 børn, havde de 60 % været i stand til ?at skrive ord, som andre kunne læse og forstå?. Til at begynde med ignorerede skolens lærere fuldstændig de læse- og skrivefærdigheder, Öjaby børnene mødte op med. Men da lederen af institutionen en dag besøgte skolen og så, hvordan born, som havde læst flydende da de forlod Öjaby, blev sat til at lydere og øve bogstaver langt under deres niveau, inviterede han lærerne ned på institutionen for at vise dem, hvordan de arbejdede, og hvad de havde opnået. Naturligvis var lærerne skeptiske i begyndelsen, men hurtigt blev de mere interesserede og tillod Öjaby børnene at tage deres ordkasser med i skole og skrive og læse, som de var vant til. Dette samarbejde udviklede sig over årene, og i dag samarbejder de jævnligt om fælles projekter.


Ifølge lærerne på skolen er det, der først og fremmest karakteriserer børnene fra Öjaby, bortset fra deres forspring i læsning og skrivning, en ekstraordinær sproglig opmærksomhed. De kommenterer og taler om alt sprog, de hører eller ser. En undersøgelse i skolen af seks elevårgange har desuden vist, at her havde ikke ét barn fra Öjaby haft brug for specialundervisning eller anden form for individuel hjælp (Thorsjö 2006, side 93f.). Og som en gruppe havde Öjaby børnene scoret ?en del højere? end de andre børn i en national stavetest.


Hvis vi tænker på den nuværende situation i de vestlige lande med læseproblemer hos op til 20 % af befolkningerne, er det, der er opnået i Öjaby, bemærkelsesværdigt. Så i stedet for at vente på, at uddannelsessystemet ændrer holdning og praksis, hvorfor ikke give dit barn en chance her og nu med ?brug-og-lær? tilgangen?


Mere information og inspiration:


Clark, Margaret M. 1970. Young Fluent Readers. London: Heinemann.

Margaret Clark fandt i sin forskning, at de små børns læsning blomstrede uanset forældrenes socio-økonomiske baggrund, hvis der var et varmt kommunikativt forhold mellem (især) mor og barn og en kærlighed til at læse i hjemmet.


Söderbergh, Ragnhild. 1977. Reading in Early Childhood: A Linguistic Study of a Preschool Child?s Gradual Acquisition of Reading Ability. Washington DC: Georgetown University Press.

Dette internationalt anerkendte pionerstudium har lagt grunden til den voksende interesse for tidlig læsning og skrivning i de følgende årtier.


Söderbergh, Ragnhild.1986. Aquisition of spoken and written language in early childhood. In:

Ida Kurcz, Grace W. Shugar & Joseph H. Danks (eds.). Knowledge and Language. Amsterdam: North-Holland.

I denne artikel understreger Ragnhild Söderbergh, at skriftsprog og talesprog gensidigt understøtter hinanden, både når ét sprog og to sprog tilegnes.


Thorsjö, Assar. 2006. Tidlig skrive- og læseglæde. I: Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin (red.) Læsning ? teori og praksis. KvaN.

En engageret praksisbeskrivelse af ?brug-og-lær? tilgangen i Öjaby förskola med fokus på personalets respekt for det enkelte barns personlighed, baggrund, læringsveje og interesser.


Öjaby förskola. 2004. Skriv- och Läsglädje! I förskolan. Om små barns naturliga vilja at bli medlemmer i skriv- och läsklubben. Växjö: Öjaby förskola. (http://www.vaxjo.se/default.aspx?id=39993)

Denne bog er personalets egen beskrivelse af, hvordan de arbejder og hvorfor. Mange cases, i flere tilfælde fortalt af de tidligere børn selv. Et vigtigt dokument for alle, der interesserer sig for børns uformelle indføring i skriftsproget.



Juni, 2012

Kjeld Kjertmann, ph.d

Tidligere lektor i dansk sprog og læsning

Institut for Curriculumforskning

Danmarks Pædagogiske Universitet










Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Kommentarer modtages gerne: Kjeld Kjertmann
Webmaster: Kjeld Kjertmann
Publiceret: 26-07-2012
Denne sides adresse: www.kjertmann.dk/kjeld/artikler/Enbrug_og_laertilgang.php
SmartSite Publisher