Ny app bringer skriftsproget ind i børnefamilien

Læsekrisen i mange vestlige lande er resultatet af et kollektivt erkendelsessvigt, hvor vi stadig behandler skriftsproget, som om det var et fremmedsprog i en mundtlig almuekultur. Dengang kunne børnene kun lære at læse og skrive ved at blive undervist af omrejsende ?kandidater? eller i skolen. Men i dag kan alle de voksne omkring barnet selv læse og skrive, og barnet møder skriftsprog overalt fra morgen til aften, hjemme og i nærmiljøet. Ikke desto mindre menes læsestarten fortsat at være et anliggende for skolen, så familie og pædagoger ikke føler det samme ansvar for at inddrage barnet i den daglige brug af skriftsproget, som de har for at lære det at tage tøj på, børste tænder og gå rigtigt over gaden, afslappet og uformelt. Når læsestarten i det moderne it-samfund ikke for længst er blevet et alment barndomsanliggende, skyldes det ikke mindst den overdrevne sprogvidenskabeliggørelse af læseindlæring, som med et opbud af læseeksperter skaber billedet af skoleundervisning som en nødvendig betingelse for at lære at læse og skrive. Og den forskning, der omvendt dokumenterer, at med en uformel brug-og-lær tilgang kan børn lære at læse, før de kommer i skole (fx Kjertmann 2002 og Söderbergh 2011), har kun ringe gennemslagskraft.

Men med nogle af de nye elektroniske gadgets er skriftsproget nu på vej ind i samværet mellem børn og forældre helt uden om samfundets officielle læseindlæringsveje. De forskellige læringsapps er dog af meget svingende kvalitet, og mange af dem ?kan bedst betegnes som forældet ?røv til bænk?-træning tilsat strøm og pakket ind i flot grafik?, som lærer og udvikler af undervisningsmidler Janus Madsen udtrykker det i en salgsartikel for hans nye app WriteReader. Denne app til iPad er blevet udviklet og empirisk undersøgt i et samarbejde med nuværende og tidligere medarbejdere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik i projektet At skrive sig til læsning under ledelse af lektor Jeppe Bundsgaard. WriteReader-app?en sigter mod børn mellem 4-8 år og deres forældre, men prøvefamilierne var enige om, at den med fordel kan bruges af både yngre og ældre børn end målgruppen. WriteReader er primært tænkt til brug i uformelle situationer og ikke som et undervisningsmiddel i fx skoler. Prototypen er udviklet til det amerikanske marked og derfor på engelsk, men der arbejdes p.t. på en dansk version.

WriteReader-app?en giver barnet mulighed for at skrive en bog med udgangspunkt i noget, der er interessant og meningsfuldt for barnet. Både voksen og barn kan producere billeder og tekst, fotos og tegninger, og på samme side i bogen kan barn og voksne skrive i hvert dit tekstfelt. Den usikre begynderskriver kan vælge at indtale sin historie, se den voksne skrive den i voksenfeltet og så vælge enten at ?læse? voksenteksten, afskrive den i børnefeltet eller blot lytte til sin egen indtalte historie. Begynderen kan også vælge straks selv at skrive sin tekst. Tastaturet kan indstilles, så tasterne siger bogstavets navn, lyd eller ingenting, når de påvirkes. På billederne er det muligt at indsætte tale- og tænkebobler. Når en side er færdig, kan man tilføje en ny, indtil bogen er færdig. Når bogen påbegyndes, placeres den i ?Library?. Her kan den hentes frem og skrives videre på, eller den kan læses i et særligt ?read mode?, som ligner en bogside, hvor både børne- og voksenskrivningen kan ses.

Prøvefamiliernes medvirken har været altafgørende for produktets udvikling. De påpegede således nogle tekniske svagheder og fortalte om børnenes brug af app?en i perioderne mellem videooptagelserne. Optagelserne blev analyseret af projektgruppen, som her kunne se, hvordan den yngste på fem ivrigt observerede de andre tale, skrive og læse, hvorimod de ældste på syv og otte arbejdede mere selvstændigt og nød at skrive og læse sammen, også uden de voksnes medvirken.

Forældrenes konklusioner efterlod ingen tvivl om, at WriteReader-app?en er både inspirerende og aktiverende. De var faktisk begejstrede. De så forskellige fordele ved app?en i forhold til de forskellige aldre. Den havde skabt interesse for det skrevne sprog hos de yngste i målgruppen og bidraget til både deres skrive- og læseindlæring, mens den hos de ældre havde skabt mulighed til at videreudvikle deres skrivning og læsning. I en af familierne fandt man, at det bedste ved app?en var at den involverer forældrene aktivt. En mor skrev, at den elektroniske skrivning har den fordel, at man har sine bøger lige ved hånden, og hendes børn havde derfor taget dem frem og læst dem igen og igen, både deres egne og hinandens, hvor muligheden for at afspille indtalte historier havde været en fordel. Jo, nu er skriftsproget bragt ind i børnefamilien.

Henvisninger

Kjertmann, Kjeld. 2002. Læsetilegnelse ? ikke kun en sag for skolen. Alinea.

Söderbergh, Ragnhild. 2011. Læse, skrive, tale. Barnet erobrer sproget. Akademisk Forlag.

Kjeld Kjertmann, ph.d

Tidligere lektor i dansk sprog og læsning

Danmarks Pædagogiske Universitet